Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 20. desember 1881 |
Sted: | ROMA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære herr justitsråd Hegel!
Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak såvel for den tilsendte veksel som for bøgerne.
«Gengangere» er som sædvanligt særdeles smukt udstyret og indbindingen pragtfuld. Nogle små uvæsentlige trykfejl, som jeg har fundet, skal jeg ved lejlighed sende en fortegnelse over.
På indlagte brev fra den norske maler V. Peters har jeg givet et foreløbigt svar. Jeg tror ikke at hans påtænkte illustrerte udgave af «Terje Vigen»
, der blir i stort folioformat, vil skade afsætningen af min digtsamling. Hans udgave vil væsentlig blive købt i Norge, og der er digtet kendt af sågodtsom alle mennesker da det findes optaget
i læsebøgerne. Skulde De imidlertid finde det rigtigst at nedlægge forbud, beder jeg mig derom underrettet.
Derhos er jeg så fri at anmode Dem om ved lejlighed at ville lade indkøbe for min regning 4½ % norske hypothekbankobligationer til et pålydende beløb af 6000 kroner. Jeg formoder at kursen er omtrent pari eller lidt over. Skulde dette papir ikke være at erholde i København, tager jeg gerne andre sikre og ligeså fordelagtige papirer.
Med ønsket om en god og glædelig jul for Dem og Deres kære familjekreds tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.